Borgerindflydelse: Stor interesse for Furesøs kommende integrationspolitik

Borgerdialogmøde om Furesøs kommende integrationspolitik, tilskuere
Knap 50 borgere var mødt op for at give input til den kommende integrationspolitik
Furesømodellen for borgerinddragelse fik sin debut, da knap 50 borgere mødtes med en række furesøpolitikere og kom med forslag til den nye integrationspolitik.

De mange borgere var mødt op på Furesø Rådhus den 25. april for at bidrage til Furesø Kommunens kommende integrationspolitik for 2018-2021. Det var første gang, kommunen for alvor fik afprøvet den særlige Furesømodel for borgerinddragelse.

Borgerne fordelte sig på tre stande, hvor de diskuterede forskellige emner inden for integrationsområdet, nemlig: ’Foreningsliv og medborgerskab - hvordan styrker vi fællesskabet i kommunen på tværs af kulturer?’, ’Større inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund end dansk i dagtilbud og folkeskolen’ samt ’Hvordan får vi flere kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ind på arbejdsmarkedet?’ I hver gruppe var også nogle af Furesøs politikere, som noterede borgernes input og ønsker.

Borgerdialogmøde om Furesøs integrationspolitik, paneldebat

Blandt de fremmødte politikere var Hasan Yilmaz, formand for Udvalget for Beskæftigelse og Erhverv. Sammen med andre byrådspolitikere tog han imod borgernes mange gode input.

Borgerinddragelse er en god investering

”Tidlig inddragelse af borgere er en investering på lang sigt. Inddrager vi borgerne tidligt, får vi afprøvet de grundtanker, vi politikere har. Det er glædeligt at se så mange interesserede borgere, og at vi sammen kan finde løsninger for integrationsområdet,” siger Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for Beskæftigelse og Erhverv. Furesømodellen er en god og brugbar løsning, understreger han.

På borgerdialogmødet kom der blandt andet en konkret idé om at etablere særlige erhvervsnetværk for etniske kvinder med fokus på arbejdskultur og sprog, ligesom mulighederne for hvordan kvinderne kan få et større netværk, blev diskuteret flittigt.

Det videre forløb

Integrationspolitikken skal vedtages efter sommerferien, hvor der som tidligere bliver en offentlig høring for alle borgere.

Næste dialogmøde annonceres, når datoen er fastlagt.

Læs mere om Furesømodellen for borgerinddragelse på www.furesoe.dk/furesomodel

 

Kontakt

Furesø Jobcenter

Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7235 5100

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)

Åbningstider
Telefon og ekspedition
Mandag til onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-14

For pressen
Hasan Yilmaz
Ryttervænget 44
3520 Farum
E-mail: hyi@furesoe.dk
Tlf.: 2145 0704
Lene Munch-Petersen

Ravnehusparken 6
3500 Værløse    
E-mail: lmp@furesoe.dk
Tlf.: 3077 2250