”KontaktCentret, du taler med Kamilla”

Kamilla, KontaktCenter
Hver dag løber 200 telefonopkald ind til Furesø Kommunes KontaktCenter. Her sidder tre medarbejdere med smil i stemmen klar til at give furesøborgere hurtig afklaring på spørgsmål eller hjælpe dem videre til en fagmedarbejder.

Den 1. februar åbnede Furesø Kommunes KontaktCenter. Et lille team af medarbejdere fungerer nu som hovedindgang for opkald fra borgere og samarbejdspartnere i kommunen. Her er der hurtig afklaring at hente, hvad enten det drejer sig om hjælp til selvbetjeningsløsninger og adresseskifte eller generel vejledning i byggesags-ansøgninger. Er henvendelserne mere specifikke, stiller KontaktCentret borgeren om til det rette fagcenter. Og statistikkerne viser stor aktivitet på linjerne.

Kamilla, KontaktCenter

"KontaktCentret, du taler med Kamilla" - Kamilla er en af de medarbejdere, som tager imod borgerne i røret. På en telefonvagt hjælper hun i gennemsnit med at besvare 200 henvendelser.

Hjælp på linjen hele ugen

KontaktCentrets telefoner bimler 23 timer om ugen, og i alt går 200 opkald ind på linjen hver dag. Men der er også telefonisk hjælp at hente uden for kommunens åbningstid. I samarbejde med 35 andre kommuner hjælper Furesø Kommune nemlig borgere med selvbetjeningsløsninger samt afklaringer om pas, kørekort, anmeldelse af rotter, sundhedskort og flytninger. Den Digitale Hotline hotline er åben 60 timer om ugen.

Ny telefon-teknik på plads

For at kunne ekspedere alle opkald på bedste vis, har Furesø Kommune også fået nyt telefonsystem. Selvom systemet blev testet inden brug, voldte det udfordringer til en start. Men det er der taget hånd om, melder Peter Rosgaard, centerchef for Borgerservice, Kultur og Erhverv:

”KontaktCentret skal sikre, at borgerne i røret bliver mødt med god service og hjælpsomme stemmer. I opstartsfasen oplevede borgerne desværre, at det kunne være svært at komme igennem til os på telefonen. Heldigvis er vi kommet godt ud på den anden side. Hver uge besvarer vi 1000 opkald, og borgerne venter i gennemsnit 41 sekunder på at komme igennem,” forklarer Peter Rosgaard.

Hvis man som borger alligevel oplever problemer med at få telefonisk kontakt til Furesø Kommune, vil vi meget gerne vide det. Send en mail med din oplevelse og dit telefonnummer til borgerservice@furesoe.dk Så vil KontaktCentret ringe dig op.

Fakta

KontaktCentret hører under Furesø Bibliotek og Borgerservice og har til huse på Bymidten 48 i Værløse. De kan træffes på telefonnummeret 72 35 40 00.

I alt er otte medarbejdere ansat i KontaktCenteret. Udover telefonbetjening behandler de også indkomne mails og tager imod borgere og andre besøgende i rådhusets reception.

Uden for åbningstid kan borgere ringe til Den Digitale Hotline på 70 20 00 00. Se åbningstider på www.furesoe.dk/digitalhotline

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Akut - kontakt uden for åbningstid

Borgerservice åbningstider

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190

Den Digitale Hotline

Få hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger:

Tlf: 7020 0000

Mandag – torsdag kl. 8.00 – 20.00
Fredag kl. 8.00 – 16.00
Søndag kl. 16.00 – 20.00

Relevante links